|
Mindeord for Henrik René Olesen (kaldet Speedy blandt venner)
Skrevet af Søren Holm Fredag den 1. juli modtog vi den triste meddelelse, at Henrik var omkommet under kørsel på motorbanen Spa i Belgien.

Et styrt på en måske våd strækning blev fatalt, da han blev ramt af en af de andre kørere. I Moto Guzzi-kredse har Henrik været kendt og respekteret i mange år med sin forretning ”Saltum MC” som han har drevet siden slut firserne. Henrik har også tidligt kørt road racing, men først her i det nye årtusinde startede han for alvor op i classic road racing på sin Moto Guzzi i klassen Forgotten Era, hvor han i 2010 kørte en flot 2.-plads hjem i DM. Vi har allesammen nydt de dejlige stunder med Henrik og Annette, når vi har været ude til løbene. Efter Henriks blodprop og sygdom for nogen tid siden havde han fået et nyt syn på livet, som han nød i fulde drag når han var ude og køre race. Og ellers er det jo alt godt fra Italien som har været omdrejningspunktet for Henrik: motorcyklerne, bilerne og maden ikke mindst. Italien har været besøgt talrige gange både til indkøb af motorcykler og reservedele, men også på ferie. Vi husker Henrik som en dygtig og omhyggelig mekaniker. Mange er de Guzzier han har beriget os danskere med. Og i road racing har han stillet cykel til rådighed for nye kørere og hjulpet og assisteret på alle måder, når der har været brug for det. Vi vil savne Henrik meget ! Henrik efterlader sig mor, bror, to voksne sønner og hans kære Annette. Æret være Henrik minde
|